Om Dokumentarium.


Michael Teschl er den primære drivkraft bag Dokumentarium Media.


Teschl, som stiftede Dokumentarium i 2007, er både forfatter, foredragsholder, dokumentarist, tv-vært, graverjournalist, tilrettelægger, musiker, medietræner, kommunikations-, krise- og presserådgiver.


Med et bagkatalog opbygget over tre årtier bestående af 3 musikudgivelser, en sejr i Dansk Melodi Grand Prix, 6 bogudgivelser, 14 tv-programmer fordelt på 6 dokumentarer og dokumentarserier samt utallige foredrag, livekoncerter og radio-, podcast- og tv-optrædender, må Teschl betragtes som en af landets mest erfarne, alsidige og anmelderroste medie-multikunstnere.


I 2016 blev han nomineret til Årets Erhvervsjournalist Pris for bogen "Jan Bonde Nielsen - afsløret".


I 2019 blev han indstillet til Cavling Prisen for TV 2-dokumentaren "Mysteriet om Pedal-Ove" og bogen "Den dag Brita forsvandt".


Læg dertil at han er blevet udnævnt til manden der "giver Barnaby baghjul"!


Næsten 30 års erfaring i at være både den, der bliver stillet - og den der stiller de kritiske spørgsmål - har ikke kun gjort Michael Teschl til en garvet dokumentarist. Han er i dag også en efterspurgt presse,- krise- og kommunikationsrådgiver, der har bistået alt fra folketingspolitikere og finansielle institutioner til erhvervsledere, bestyrelser, foreninger og private.


Du kan læse mere om Michael Teschl her: